Foto fra Forfatterweb. Fotograf Lisa Carpenter
Foto fra Forfatterweb. Fotograf Lisa Carpenter

Paul Auster er død

01.05.24
Den amerikanske forfatter bag New York-trilogien er død som følge af komplikationer fra en kræftsygdom i lungerne. Han blev 77 år.

Paul Auster fik sit gennembrud med New York-trilogien, som består af romanerne "By af glas", "Genfærd" og "Det aflåste værelse". De udkom fra 1985-1988.

Forfatteren har altid været mere populær i Europa end i hjemlandet USA. Ofte er hans bøger udkommet og solgt i Danmark før de har ramt de amerikanske boghandlere.

Det har været kendetegnende for forfatterskabet, at Paul Auster eksperimenterer med form og identitet. Han smelter metafiktionen sammen med en række klassiske romanformer som gavtyveromanen, fremtidsfortællingen og detektivromanen. Han benytter sig især af selvtematiseringen (tematiseringen af det at skrive), selvreferencen (‘jeg skriver at jeg skriver’) og spejlingen (fortællingens figurer genkender sig selv i hinanden, og læseren genkender forfatteren i figurerne). Sammensmeltningen understreger en generel tendens i forfatterskabet til at sammentænke modsætninger som det eksperimenterende og det traditionelle, det hermetiske og det åbne, det enkle og det komplekse. (Kilde: Forfatterweb).

Paul Auster var gift med den amerikanske digter, romanforfatter og essayist Siri Hustvedt.

Læs Forfatterwebs portræt af Paul Auster og find flere af hans bøger herunder.

Materialer